For 10. gang i træk, var undertegnede ansvarlig for en træningslejr i Båstad, Sverige. Turen til Båstad er en tradition, som klubben har haft i mange, mange år – helt tilbage til dengang klubbens formand, Steen Gottschalk og hans hustru Anette deltog sammen med deres to små børn, Jacob på 9 og Line på 7 år. Jacob er nu voksen med fuldtidsjob og Line er snart advokat!

Dengang var turen en familieudflugt, hvor forældrene selv stod for træningen.

Da jeg kom til klubben for snart 10 år siden, fik jeg, som en del af min kontrakt, opgaven med at arrangere den årlige tur til Båstad for juniorer. I nogle år blev vi kørt af flinke forældre til Båstad, lige efter at børnene fik fri fra skolen, og så blev vi hentet 2 dage efter. For 5 år siden ændrede jeg rejseprogrammet. I dag tage vi toget frem og tilbage. Forældrene  afleverer og henter deres guldklump på Københavns Hovedbanegård i stedet.

De sidste 9 år har jeg fået lov til at vælge deltagerne, og dermed er der blevet sat fokus på forskellige juniorgrupper i klubben. I år var der 16 deltagere mellem 10 og 15 år. Desuden har jeg altid to hjælpetrænere med.

Programmet for turen er følgende: Vi står op kl 7 lørdag morgen og tager en løbetur til stranden for at samle appetit og komme i kontakt med vores sanser. Der trænes fra kl. 09-11, frokost, og tennistræning igen fra kl. 13-16.

Efter aftensmaden går vi en tur til Sveriges tennis-mekka ved Båstads havn. På deres enorme Center Court har legender som Borg, Edberg og Vilander spillet Davis Cup. Vores egen Caroline har vundet Båstad Open, som spilles hver sommer i juli. Andre verdensnavne som Rafael Nadal har løftet sejrspokalen her.

Der findes et lille museum på hotellet ved Center Court. Her kan man finde ud af, at det var en svensk konge, som i sin tid blev glad for at spille tennis i Båstad. Han vendte tilbage hver sommer, og fik dermed sat stedet på kortet som et must for tennis lovers.

På vej tilbage til Båstad Sports Center, stopper vi i den lokale købmand for at købe slik og is til fab priser ;o) Der skal hygges om aftenen til kl 22, når lyset skal slukkes.

Om søndagen står vi op igen kl. 07, finder vores vej til stranden, spiller igen fra kl. 09-12, og efter frokost går vi til det nærmeste busstop for at begynde vores tur tilbage til Københavns Hovedbanegård.

Jeg vil gerne takke mine to hjælpetrænere, Albert Jakobsen og Jens Roll, for godt samarbejde på banen og udenfor.

Roberto