Christoffer og Fredrik Siwmark spillede for første gang sammen som doublemakkere i de netop overståede Sjællandsmesterskaber. De vandt A-rækken i Herredouble, efter en tæt finale der blev vundet 7/5, 7/5 til det store finalestævne i Humlebæk Tennisklub søndag eftermiddag. Begge spillere er medlemmer af Hjortekær Tennisklub, men mens Fredrik spiller for Hjortekærs 1. hold, så repræsenterer Christoffer Lyngby Tennisklub på både junior- og seniorsiden.